Vinterprogram
 
Tur 12 - Hundeslæde tur i nordlysets skær
- 15. januar til 1. april.
 
Tag på hundeslædetur mens du beundrer nordlysets flammer over den mørke polarnat. Lyt til hundenes hylen, hør sneen knase og føl dig i total harmoni med dig selv.
 
Varighed: ½ dag
Pris: EUR 105,- DKK 775,-
 
 
Tur 13 - Slædetur med bygdebesøg
1. dag
Ankomst til Uummannaq med afhentning i heliporten og indkvartering på Hotel Uummannaq, hvor der bliver afholdt et orienteringsmøde om Uummannaq distrikt.
 
2. dag
Om formiddagen tager vi på en lille rundtur i byen med mulighed for at supplere beklædning/udstyr. Om eftermiddagen vandrer vi til nogle af de nærmeste isfjelde for at vænne os til kulden. Aftenen er til fri disposition.
 
3. dag
Slædetur. Vi starter ca. kl. 10.30, og medbringer kaffe, te og en god madpakke. Vi kører ud med en fanger og ser, hvordan han trækker sin langline op, og hvordan han sætter den igen. Vi er hjemme igen ca. 7 timer efter start. Derefter spiser vi middag.
 
4. dag
Dagen er til fri disposition. Vi anbefaler et besøg på byens museum og en frisk vandretur til Julemandens Hus, der ligger ved foden af det imponerende Uummannaq fjeld.
 
5. dag
Bygdebesøg. Vi besøger den driftige bygd Qaarsut, hvor vi kan bese fiskefabrikken samt systuen. Her fremstilles mange smukke ting i sælskind, blandt andet bukser, kamikker, anorakker, vanter og tasker. Vi vil opleve dagligdagen i en bygd.
 
6. dag
Afrejse.
 
Pris: Dobbeltværelse m. helpension pr. pers. EUR 1.425,- DKK 10.500,- Enkeltværelsestillæg EUR 125,- DKK 875,- minimum 8 personer.
 
 
Tur 14 - 4 dages slæderejse med bygdebesøg
1. dag
Ankomst til Uummannaq med afhentning i heliporten. Derefter indkvartering på Hotel Uummannaq, hvor der bliver afholdt et orienteringsmøde om Uummannaq distrikt.
 
2. dag
Om formiddagen er der byrundtur med mulighed for at supplere sin beklædning. Om eftermiddagen vandrer vi ud til de nærmeste isfjelde, for hurtigt at vænne os sig til kulden. Aftenen er til fri disposition.
 
3. dag
Vi starter kl. 10.30 mod bygden Saattut, hvor vi skal opleve rigtig bygdelov. Her overnatter vi i en lille hytte, og hjælper til med madlavningen. Maden er tilberedt af lokale produkter.
 
4. dag
Vi tager vi med en fisker ud på isen og hjælper ham med at trække hans langline med fisk op og sætte den ned igen. Langlinefiskeri er traditionelt fiskeri i Nordgrønland.
 
5. dag
Om formiddagen kører vi rundt om Storøen, forbi imponerende fjelde, forbi fangstfuse og fiskepladser, oplever fiskernes arbejdsdag. Vi kommer hen på eftermiddagen til Uummannaq, hvor der på Hotel Uummannaq venter os et tiltrængt bad og en god middag.
 
6. dag
Afrejse.
 
Pris: Dobbeltværelse/m. helpension pr. pers. EUR 1.550,- DKK 11.550,-.
Enkeltværelsestillæg EUR 90/DKK 675,- Ingen enkeltværelser på bygd - minimum 5 personer og maksimum 10 personer.
 
 
Tur 15
- 7 dages kombinationstur til iskanten og bygderne
1. dag
Ankomst til Uummannaq med afhentning i heliporten. Derefter er der indkvartering på Hotel Uummannaq, hvor der bliver holdt et informationsmøde om Uummannaq distrikt. Måske når vi en byrundtur.
 
2. dag
Afgang fra Uummannaq kl. 10 mod Qaarsut - en dejlig tur på ca. 25 km. Vi ankommer ca. kl. 12 og spiser frokost. Om eftermiddagen besøger vi systuen for at se hvorledes sælskindsprodukter bliver lavet og der kan foretages indkøb af bl.a. tasker, kamikker, luffer og anorakker.
Turen fortsætter mod Niaqornat med afgang kl. 13. Vi fortsætter turen på yderligere ca. 45 km, hvilket tager omtrent 4 - 5 timer. Vi overnatter i bygden hos fangerfamilier.
 
3. dag
I dag bliver vi i bygden Niaqornat, hvor dagen er til fri disposition. Her følger vi livet i bygden, hvor vi bl.a. kan deltage i bingospillet i det lokale forsamlingshus. For fotoentusiaster findes der mange flotte motiver af det typiske grønlandske fangerliv. Niaqornat er en meget lille bygd med fangerliv. Bespisning og overnatning hos fangerfamilier.
 
4. dag
Morgenmad hos fangerfamilierne. Vi fortsætter turen mod iskanten, hvis den findes på denne tid af året. Vi får her mulighed for at deltage i en uuttoqfangst på gammel grønlandsk fangermaner med skydesejl, hvor man på knæ og med megen tålmodighed nærmer sig dyret.
Vi er med på isfiskeri og hjælper hinanden med at tilberede dagens fangst til aftensmaden.
Overnatning på slæder/telte på isen.
 
5. dag
Efter morgenmaden fortsætter turen tilbage mod Niaqornat. Her spiser vi frokost. Bagefter er der fodboldkamp mellem gæsterne og bygdeboerne på isen.
Senere på eftermiddagen kan vi besøge den gamle boplads på Niaqornat-fjeldet. Bespisning og overnatning hos vore fangerfamilier.
 

 

 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 
6. dag
Efter morgenmaden går turen tilbage til Uummannaq. Ved ankomsten venter et dejligt varmt bad og en frokost i hotellet.
Resten af dagen er til fri disposition. Overnatning på hotellet.
 
7. dag
Transfer fra hotellet til heliporten.
Afrejse.
 
Pris: Dobbeltværelse m. helpension pr. pers. EUR 1.810,- DKK 13.500,-.
- Minimum 6 personer og maksimum 10 personer
Enkeltværelsestillæg EUR 47/DKK 350,- Ingen enkeltværelser i bygd.
 
 
16. Hajfiskeri i verdensklasse
Tag på hajfiskeri i Uummannaq Fjorden. Hajerne i Uummannaqs vande er de største i Grønland med en vægt på 2-400 kg. Fiskeriet gennemføres fra hundeslæde eller snescooter gennem huller i isen og arrangeres i perioden februar til maj. Fra den 6. marts - 12 marts dyster lystfiskere fra hele verden om rekordhajfangster under "Greenland Shark Challenge."
 
Varighed: ca. 8 timer.
Pris: EUR 180,- DKK 1.350,- min. 6 personer.
 
 

 

Uummannaq Tourist Service
C/o Hotel Uummannaq
3961 Uummannaq
Tel: +299 95 15 18
Fax: +299 95 12 62



 

 

Click to navigate!
Greenland Guide Index A graphic view of the site Search all pages Ideas and experiences Icebergs, snow and ice cap Hiking, angling, kayaking . . . It's more than transport Whales, walruses, musk oxen A must in a lifetime Nothing compares From the tourist board Hotels and travel agencies Zoom in to the options An email service What's on? Greenland Masks on your screen Sens a greeting from the Arctic - free! Download Center Order online About the publishers